Loading...

Tips til orangeri


TIP #1

REGLER FOR ORANGERI 

Du har bestemt dig for du skal til at kigge nærmere på det orangeri du har drømt om længe! FEDT! Det er nemlig også et dejligt frirum at have og det skaber den 5. årstid. Det første tip er derfor at man skal undersøge om der kan være nogle begrænsninger for sit orangeri. Her kan det være byggetilladelse, men hvis orangeriet ikke overstiger 50m2, så skal du ikke søge byggetilladelse. OBS du skal dog være opmærksom på det samlede bebyggede areal på din grund og at det ikke overstiger sekundær bebyggelse på grunden. Så skal der søges byggetilladelse. Læs godt op på reglerne inden du går igang.

 

TIP #2

BUDGET

Pris kan varierer en del. Der er flere ting, som spiller ind. Hvilke materialer skal orangeriet opbygges i? Skal det være isoleret eller måske have fast opvarming? Måske ønsker du selv at designe orangeriet eller købe en færdig løsning? Find et budget der passer til dig/jer og så se hvad der er af muligheder ud fra det. Tænk gerne ekstra omkostninger ind så det hele er dækket og gennemtænkt. Prisen kan ofte ligge imellem 20.000 til næsten over 500.000kr. inkl. montering.


TIP #3

MATERIALER 

Du skal til at vælge materialer til dit orangeri. Et orangeri kan opføres i mange forskellige stilarter og materialer. Det kan være aluminium, træ og glas. Det kan også være det er med opmuret sokkel i mursten, eller halvmuret. Det afgørende bliver dog at skulle have glas og store vinduer, så man får det ønskede lys og atmosfære i sit orangeri. Man skal også tænke over nogle materialer, der kan modstå vejrforholdene og er af høj kvalitet og lang holdbarhed. Tænk gerne over hvilke vinduer/glaspaneler og isolering, så du kan have et behageligt indeklima året rundt.



TIP #4

INDRETNING

I og med du har valgt et orangeri, så har du måske plads til lidt møbler, der byder på afslappende stunder. Det kan være, at lyskæder kunne pryde dit orangeri og give endnu mere hygge til de sene aftener. Der skal selvfølgelig også være planter. Det er næsten obligatorisk. Der er mulighed for eksotiske planter og træer, da orangeriet har det indeklima som det har. Det kan være du vil have krydderurter, så du kan smutte ud og hapse lidt til madlavningen. Husk det grønne til indretningen, da det bringer haven ind i dit orangeri. Pynt med “nips” ting og skab en nærmest sydlandsk stemning!

 

TIP #5

BYG-SELV ELLER FÅ PROFESSIONEL RÅDGIVNING
Der er mange fordele ved at bygge selv, hvis man har mod på det og gerne tager udfordringen op. Man kan gøre det helt efter egne behov og og ønsker. Det kan være et stort projekt, men har man de rigtige materialer klar og måske søgt efter en byggevejledning (de kan findes flere steder), så skal det nok blive godt!
Det kan også være man vil have professionel rådgivning eller hjælp til at lave tegninger osv.
Der findes mange som leverer færdige løsninger og her kan man også komme med ønsker og behov. Gør op med dig selv om du er klar til en udfordring eller måske vil have hjælp til noget af det. Inviter venner eller familie over til en arbejdsdag/weekend, så kan man også komme langt med flere hænder!

Kontakt

Hvis du skal bruge vejledning til at føre drømmene ud i livet eller ønsker at bestille med det samme, kan du skrive til os